Madsvin.com er en madblog som til dagligt drives af Mads Vindfeld Andersen og som har eksisteret siden 2015. Formålet er at dele opskrifter, restaurantbesøg, anmeldelser og generelt bare madpassion med andre madinteresserede.

På Madsvin.com finder du masser af grundigt gennemarbejdede opskrifter hvor fokus er på den gode smag – alt sammen serveret med et glimt i øjet og en humoristisk undertone. Du kan bl.a. finde opskrifter på desserter, hverdagsmad, bagværk, vegetarretter, grillretter, salater og meget, meget mere. Fx kan du lige nu finde en lækker opskrift på en langtidsstegt flæskesteg med knasende sprøde sværd, som gør sig perfekt sammen med brun sovs, karamelliserede brunede kartofler, hvide kartofler, rødkål og måske lidt franske kartofler ved siden af. Er du mere til det søde hjørne finder du også en opskrift på banankage med chokolade, i en svampet og yderst velsmagende udgave. I alt har bloggen i skrivende stund mere end 170 indlæg hvoraf langt de fleste er opskrifter – så der er muligheder nok til at finde opskrifter til enhver lejlighed og smag.

Foruden opskrifter kan du på Madsvin.com også finde festivalsberetninger og anmeldelser fra restaurantbesøg, hvor Mads anmelder og bedømmer de gastronomiske retter rundt i landet.

Har du input, spørgsmål eller andet, er du altid velkommen til at kontakte Mads på mads(at)madsvin.com.

Adresse

Adresse:

Pantheonsgade 5, 2. sal, 5000 Odense C

GPS:

55.3948075, 10.3806856

Telefon: